Info

ons. 17. aug.

19.30 - 20.45
Enghøj Kirke
Entré: 50 kr.
Arrangør: Enghøj Kirke

Concert Clemens deltog i en korkonkurrence i Mosbach i maj, som de vandt. De synger bl.a. værker fra denne konkurrence, hvor temaet er romantik og sommer. Musik af bl.a. Mendelsohn, Cornelius, Jersild, Harris, Lesur m.fl.

Vokalgruppen Concert Clemens er et professionelt arbejdende klassisk kammerkor med hjemsted i Århus. Ensemblet har taget navn efter Århus Domkirkes skytshelgen, Sct. Clemens, og blev stiftet i 1997 af sin nuværende dirigent Carsten Seyer-Hansen. Concert Clemens består af 16 rutinerede sangere fra det århusianske kormiljø. Flere er uddannede sangere, men besætningen tæller bl.a. også to læger, et par gymnasielærere, en folkeskolelærer, en akustiker og en hornist.

Idéen med Concert Clemens var og er at opføre klassisk vokalmusik på højeste tekniske og musikalske niveau og at lave koncerter med den musik, som opføres mindst, nemlig den ældste og nyeste vokalmusik – naturligvis med afstikkere til det mere traditionelle korrepertoire. Der venter altså publikum en stor musikalsk oplevelse denne aften.

Læs mere...

Arrangører

Log på