Info

tir. 16. aug.

12.00 - 17.00
Trykkerikælder ved Randers Amtsavis
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Event

Randers Ugen har 40 års jubilæum. Glud Vin og Randers Eventsekretariat markerer jubilæet med Barrel Art Design – BAD. Projektet trækker tråde mellem kunst- og erhvervsliv, der herigennem får et nyt fællesskab.

Kunst – og erhvervsliv et møde i synergi

BAD har samlet 20 professionelle og 20 up-coming kunstnere. Glud Vin har stillet de tomme egetræs vintønder til rådighed og har givet kunstnerne frit spil i samarbejde med billedhugger og kunstkonsulent, Pia Græsbøll Ottesen.

Udstilling og auktion ved Bruun Rasmussen Kunstauktioner

I samarbejde med Randers Kunstforening og Randers Amtsavis udstilles de 40 tønder i den gamle Trykkerikælder ved Amtsavisen. Trykkerikælderen danner også rammen om en kunstauktion lørdag den 20. august fra kl. 10.30. Ved salget af tønderne fra Barrel Art Design doneres overskuddet til kulturevents i Randers - skabt af unge kulturskabere. Auktionen afholdes i samarbejde med Bruun Rasmussen og Randers Business Breakfast Rotary Klub.

Der er fernisering af værkerne lørdag den 13. august kl. 13. Udstillingen er åben på hverdagene i Randers Ugen dagligt mellem kl. 12 og 17.

Samarbejdspartnerne omkring projektet er:

- Bach & Pedersen Fragt
- Glud Vin
- Pia Græsbøll Ottesen
- Randers Amtsavis
- Randers Kunstforening
- Reklamestuen
- Bruun Rasmussen Kunstauktioner
- Randers Business Breakfast Rotary Klub

Alle kunstværkerne kan ses på Barrel Art Designs facebookside: https://www.facebook.com/barrelartdesign/

Arrangører

Log på