Info

ons. 15. aug.

15.00 - 18.00
Justesens Plæne
Entré: Gratis
Arrangør: MAB

H.P. Lange er efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark. Som en af de få fortolkere af den akustiske bluestradition, har han siden mid-80’erne spillet mere end 100 koncerter om året i Danmark og udlandet – lige fra små klubber til de store blues & jazz festivaler.
I omkring 30 år har HP Lange været omrejsende bluesmusiker. Repertoiret er blevet et mix af sange han selv har skrevet og gode sange der er samlet op hen ad vejen. Han har gennem tiden spillet sammen med stort set alle på danske bluesscene - især med landevejs kammeraten Troels Jensen, som han har udgivet 4 cd’er sammen med siden 2002. I 1994 tilbragte han et halvt år i New Orleans. I Louisiana og i Mississippi gravede han sig endnu dybere ned i bluestraditionen. Han spillede fast på flere klubber i New Orleans og mødte og lærte bla. fra delta blues mesteren, John Mooney. Han spillede jobs i Memphis og i Mississippi Deltaet med guitaristen Kenny Brown, som introducerede ham til den specielle bluestradition i de bakkede områder i det nordlige Mississippi. Her mødte og spillede han desuden med blues legender som Junior Kimbrough og R.L. Burnside.
H.P. Lange har udgivet 9 cd’er i eget navn. To af dem har vundet The Danish Music Award for bedste blues/roots udgivelse. Flere er blevet nomineret bla. for bedste folk-instrumentalist.
På scenen leverer HP Lange et energisk mix at Delta - country- og folk-blues. Sangene får altid en historie med på vejen og repertoireret er en blanding af egne sange og sange, samlet op blandt andet i USA’s sydstater. Sangene og fortolkningerne er hans egne men dybt forankrede i traditionen.

Randers Street Food festival er klar med dejlige forskellige madtilbud – så det kunne også kaldes Blues & Food.

Læs mere... Pressemeddelelse

Arrangører

Log på