Info

ons. 15. aug.

15.45 - 16.30
Rådhustorvet
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Event

Tag med til Kikiristan når hele gaden omdannes til én stor musikscene, hvor alle er inviteret. Ifølge dem selv har street bandet Imperial Kikiristan eksisteret siden 1930’erne og kommer fra et land som ingen har hørt om. Vi er ikke helt sikre på om det passer, men vi ved, at gennem de sidste 12 år har bandet spillet mere end 1000 koncerter i over 30 lande. Afrikanske rytmer, mellemøstlige melodier og New Orleans’sk Jazz mødes i et musikalsk festfyrværkeri – alt sammen tilsat en god portion humor. Imperial Kikiristan er konstant på jagt efter nye musikere. Det kan være de finder dem blandt publikum eller de fremmødte børn, der pludselig kan få lov til at dirigere orkesteret. Vær med når de humørfyldte musikere spiller op til fest.

Denne forestilling er en del af "Danmarks Internationale Gadeteaterfestival" og bliver til virkelighed i et samarbejde mellem Randers Egnsteater, Randers Bibliotek og Randers Eventsekretariat.

 

 

Arrangører

Log på