Info

tir. 14. aug.

17.00 - 19.15
Østervold
Voksne: 70 kr.
Børn: Gratis
Pensionister: 50 kr.
Arrangør: Randers Orienteringsklub

By-orienteringsløb for alle

Alle kan gå eller løbe med, sammen eller alene. Randers Orienteringsklub inviterer til by-o-løb i Randers midtby som led i Randers Ugen. Løbet afvikles tirsdag den 14. august kl. 17 – 19.15 med start og mål ved springvandet på Østervold. Der er 4 forskellige, nye baner at vælge mellem - korte, lange, lette og svære. Deltagerne får udleveret et nytegnet orienteringskort uden gadenavne. Opgaven er at finde de indtegnede poster i rigtig rækkefølge.  Sidste år var ca. 100 ude at prøve en tur. I år tror vi på endnu flere deltagere.

By-o-løbet appellerer især til motionister og løbere, som vil prøve motion til både hjerne og hjerte. Randers Orienteringsklub lover også deltagerne, at man kan opleve passager, gyder og ukendte steder i Randers midtby. På banerne kommer man bag om det mere kendte Randers. Posterne kan være placeret ved mindesmærker, arkitektoniske perler eller små genveje. Derfor er by-o-løbet også en spændende oplevelse for de, der vil gå turen og finde vej med kortet. Alle kan deltage individuelt eller i grupper med op til 3 startende.

By-o-løbet om tirsdagen i Randers Ugen er med elektronisk tidtagning, og der deltager også en del mere professionelle orienteringsløbere fra andre o-klubber. De fleste løber en ”prof”-bane, som er sværere end de 4 åbne baner. Alle deltagere har fri start mellem kl. 17 og 19.15. Løbets resultater formidles efterhånden som deltagerne kommer i mål, og dagen efter på klubbens hjemmeside.

Det er 7.  gang, at Randers Orienteringsklub tilbyder et by-o-løb, som er åbent for alle. Baggrunden er, at mange motionister i Randers vælger at løbe på de samme stier og veje i nærheden af bopælen. By-o-løbets formål er, at deltagerne samtidig oplever udfordringen for hjernen - at finde vej ved hjælp af et kort – mens man motionerer. Det er lettere i den by, man kender, end i en ukendt skov. Før start vil Randers Orienteringsklub instruere og hjælpe efter behov, så alle kommer godt i gang.

Der er følgende baner:

1

Svær

 ca. 5 km

2

Svær

ca. 4 km

3

Svær

ca. 3 km

4

Lang let

ca. 4,6 km

5

Let

ca. 2,6 km

Tilmelding ved stævnepladsen på løbsdagen eller på mail til randersok@gmail.com. med oplysning om for og efternavn eller hold navn, samt hvilken bane man vil løbe.

 

Arrangører

Log på