Info

fre. 17. aug.

12.30 - 17.00
Dronningekajen
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Kommune

Velkommen i Havnegadeboksen, det nye mødested for udviklingsprojektet Byen til Vandet. Forud for den officielle indvielse lørdag 18. august kan du smugkigge i Havnegadeboksen og se forslag til fremtidens klimatilpasning i Randers. Oplev ideerne gennem film, billeder og fysiske modeller, du kan bygge på. 

Hvordan beskytter vi Randers mod stormflod i fremtiden? 

Randers Kommune har arbejdet tæt sammen med dygtige arkitekter og ingeniører om at udvikle nye og ambitiøse ideer til klimatilpasningen af Randers midtby. Projektet, som hedder Klimabåndet, er en del af Byen til Vandet og er støttet af EU LIFE. I projektet Klimabåndet har to hold udviklet en værktøjskasse med ideer. De mange forskellige bud viser, hvordan byen beskyttes mod fremtidige stormfloder.

Mere end bare sikring

Samtidig viser ideerne til Klimabåndet, hvordan klimatilpasningen kan give os mere bynatur og flere stier, pladser, byggemuligheder og aktiviteter ved vandet. Det handler om at bruge pengene smart. Stormfloder rammer sjældent. Derfor er det smart at investere i noget, som giver værdi på flere måder. F.eks. ved at give borgere nye muligheder for at opleve naturen og vandet i Randers.

Men hvad er egentlig bedst for byen?

Justesens amfi eller Tidevandsparken? 

Justesens amfi, Tidevandsparken, Tronholmen Dunes eller måske Den Blå Plads på vandet... Randers Kommune vil rigtig gerne høre din holdning til, hvilke ideer du synes er bedst for fremtidens Randers. ALLE indspark bliver en del af det videre arbejde med byudviklingen i Byen til Vandet og udviklingen af Klimabåndet, fremtidens højvandsbeskyttelse i Randers.

Om arrangementet

Arrangementet afholdes af Plan-afdelingen, Randers Kommune, og er en del af det EU-støttede klimatilpasningsprojekt Coast to Coast Climate Challenge.

Arrangementet foregår i Havnegadeboksen, som opstilles på Dronningekajen (hvor slæbebåden Jens Ove ligger). Havnegadeboksen indvies officielt 18. august med en folkeevent - se særskilt programpunkt.

Læs mere...

Arrangører

Log på